Skræddersyede kurser i Facilities Management

undefinedVi tilbyder at udvikle og afholde skræddersyede kurser til offentlige som private virksomheder. Facilities Management (FM) dækker en lang række aktiviteter i den enkelte virksomhed. Aktiviteter hvis koordinerede sammenspil kan have stor værdi for virksomheden.

Har jeres ledere og medarbejdere samme opfattelse af hvad FM er, hvordan man opnår de bedst mulige synergier i et samarbejde mellem de forskellige områder og afdelinger og hvordan de selv skaber de bedste resultater for virksomheden – offentlig som privat?

Et firmakursus kan medvirke til at skabe denne fælles forståelse. Kurset kan skræddersyes til den enkelte virksomhed og dennes ledere og medarbejdere. Det kan f.eks. bestå i heldags-moduler for ledere og øvrige, centralt placerede medarbejdere og ½-dags moduler for øvrige medarbejdere.

Kurset kan med fordel endvidere kombineres med anden informations- eller udviklingsindsats i relation til FM i virksomheden og kursusforløbet kan blive en kærkommen anledning til at ”booste” en indsats, som måske er sandet til i virksomhedens daglige travlhed.

Inviter os til en fælles brainstorm, som kan afdække, hvordan et sådant kursusforløb kunne se ud hos jer og om det med fordel kan kobles til en evalueringsindsats og/eller udvikling af et eller flere områder.